trompet

Trompeten er en fast del af standardbesætningen i symfoniorkestre og blæseorkestre (harmoniorkestre) og er et meget brugt instrument i jazz- og underholdningsmusik.

Der er skrevet mange koncerter for trompet og orkester, bl.a. af Georg Philipp Telemann, Joseph Haydn og Johann Nepomuk Hummel.

Trompeten er også med i messingblæsernes standard-kammermusikbesætning, messingkvintetten, der består af to trompeter, horn, basun og tuba.

Biblens dommedagsvisioner fortæller om et instrument, der hersker over liv og død. I den latinske bibel var det den romerske "tuba", men da biblen i begyndelsen af 1500-tallet blev oversat til de forskellige europæiske sprog, faldt valget af dommedagsinstrument på engelsk til "trumpet", (på tysk til "Posaune" – basun), og det er derfor Händel bruger trompeten som obligat solo-instrument i bas-arien The Trumpet Shall Sound fra "Messias".

Alle middelalderens messinginstrumenter er lige, men omkring år 1400 kom den epokegørende nyskabelse: Kunsten at kunne fremstille bøjede rør. Dette betød, at trompeten ikke behøvede at være meget lang, men kunne sammenfoldes og være meget mere bekvem at betjene. Hvis man forsøger at hamre et rør i en bøjet facon, bliver det let "krøllet". Nu fyldte man først røret op med bly (der har et lavere smeltepunkt end messing), og når blyet var størknet, kunne røret hamres ud i den ønskede facon, uden at det krøllede sammen. Til sidst varmedes røret op, det smeltede bly løb ud, og så var det bøjede rør færdigt.

Trompetspil høres ofte med en dæmper, der ændrer klangen.

Trompeten begyndte som såkaldt naturtrompet, dvs. at den kun kunne spille naturtonerne. I 1400–1500 fremkom træktrompeten, der kunne spille flere toner. Her gik mundstykket ind i et rør, der igen gik ind i selve instrumentet. Ved at føre hele instrumentet udad kunne instrumentet blive længere og give flere toner.

Trompeten havde sin første storhedstid som klingende magtsymbol for 1500-1700-tallets konger og fyrster, og blev ellers brugt som signalinstrument hos militæret. For at sikre trompetens status som noget særligt for regenterne, var det i de fleste lande forbudt at spille på trompet eller at ansætte trompetister udenfor hoftrompeterkorpsene og militæret.

Til at begynde med kunne man spille de første ca. ni naturtoner. Senere udviklede man kunsten at spille endnu højere i registret kaldet "clarinblæsning". Den foretrukne stemning var D, og det er som en reminiscens af hoftrompetkorpsenes spil, at danske symfoniorkestre altid spiller touche (hyldestfanfare) i D-dur. Lige siden har trompetens grundkarakter været et ”militær- og herre-instrument”, og dets mest karakteristiske udtryk har været signaler og fanfare.

I 1700-tallet begyndte trompetister at spille sammen med andre musikere udenfor hoftrompetisternes rækker, og i baroktiden blev der skrevet mange virtuose orkesterstemmer og solokoncerter for trompet.

I slutningen af 1700-tallet gik clarinblæsningens kunst på retur, og trompeten fik en mere tilbagetrukket rolle i symfoniorkestret. På denne tid forsøgte man at udfylde hullerne mellem naturtonerne ved at kunne forkorte instrumentet ved hjælp af et klapsystem på klaptrompeten.

Fra ca. 1815 blev trompeten forsynet med det nye ventilsystem,der bygger på at gøre instrumentet længere ved at indsætte forlængerbøjler, og trompeten blev nu fuldt kromatisk. Da trompeten fik ventiler, blev den bygget både med drejeventilerog pumpeventiler. Fra da af fik trompeten nu også mere lyriske passager i orkestermusikken. Trompeten blev en fast integreret del af de mange blæseorkestre, der kom frem i 1800-tallet.

I 1800-tallet fik en særlig engelsk udgave af træktrompeten en vis udbredelse i England.

Den foretrukne stemning for trompeten i symfoniorkestret var nu F, men kravet om at kunne spille højere i registret gjorde, at Bb-stemningen efterhånden blev den foretrukne.

I 1800-tallet fremkom flere koniske (tragtformede) trompetlignende instrumenter: Den blødt klingende kornet, og det endnu mereblødt klingende flügelhorn. Richard Wagner indførte bastrompeten i Nibelungens Ring fra 1848. Fra at bruge to trompeter i orkestret begyndte man indimellem også at skrive for tre eller fire trompeter. Til brug i operaen Aida fik Verdi bygget en trompet, der så ud som en naturtrompet, Aida-trompeten.

Til signalgivning gik man ofte fra trompeten til det koniske signalhorn eller buglehorn.

Trompeten indgik i de tidligste jazzorkestre fra ca. 1900 og har været med i jazzen lige siden. I jazzens store orkester, bigbandet, er der normalt fire trompetstemmer.

I 1900-tallet betød opblomstringen af barokmusikken, at trompeter blev bygget i højere stemninger, i D, i F og den helt lille piccolotrompet i A eller Bb.

• blæseinstrumenter
• messingblæseinstrumenter
• kornet
• flygelhorn
• signalhorn
• posthorn
• aidatrompet
• brassband
• harmoniorkester