I haven hos Evigglade ♥

Snart springer alle træerne ud. Og løgfloret er allerede igang. Jeg glæder mig hvert år til at gense specielt et sted. Nemlig Landbohøjskolens have i København. Hvor magnoliaerne er HELT OVERDÅDIGT lækre.  Hvem kan ikke savle over disse blomster, som for mig er noget af det mest luksuriøse, man kan have i sin have. Jeg glæder mig til mit eget magnoliatræ bliver stort en dag, men jeg vil nu nyde hvert års blomstring på vejen dertil alligevel. Vi må nyde nuet. Tage det ind! Dufte, mærke, sanse og gemme det i os selv! Grund til mismod eller FEST? En god ven sagde engang, at han godt kunne blive lidt mismodig, når han tænkte på at han måske kun skulle se magnoliaen springe ud et vist antal gange i resten af hans liv. Det forstod jeg godt, men det gør jo bare at man sætter endnu mere pris på det! Det er en FEST! Vi burde næsten fejre det som de fejrer kirsebærtræerne i Japan. Min drøm for de offentlige rum i Danmark er... Jeg drømmer om, at der en dag kommer flere blom...

Det japanske kirsebærtræ har endelig - kvitteret med et flot flor. Det tog 5 år, - for jeg har beskåret træet, som blot bestod af 4 grene da jeg købte det. Det ser nu sådan her ud. Det var værd at vente på. For jeg ærgrer mig lidt når jeg ser hvor flot det kan være, - og man så ofte ser et træ som ligner en pind. Det er altså ikke lige min stil. Skal der være blomstring, må der gerne være så tilpas mange grene at man også får noget ud af showet. Denne japanske kirsebær hedder "Kanzan". Den står op ad det sorte hegn, hvor jeg har plantet Clematis Montana Rubens.  Så jeg håber at de kommer til at blomstre samtidigt. Montana Rubens, billede fra sidste år, er endnu ikke  sprunget ud her hos mig, selvom jeg så den inde i København i fuldt flor igår.