Image
Bygningen fra 1780 har to beboelseslænger og er fredet i henhold til bygningsfredningsloven. Huset er ombygget i 2011 og benyttes som fritidshus.
Andrines Hus, Alleen 1.
Af .
Image

Her ses den karakteristiske gavl og det metertykke tangtag på Andrines Hus.

Gavlparti.
Af .

Andrines hus med det karakteristiske og metertykke tangtag er et tidligere husmandsstedLæsø i det nordlige Kattegat.

Huset, der ligger i Gammel Østerby på den østlige del af øen, er opført i 1780 og udgør et af de 36 huse med tangtag (egentlig ålegræs). Med fondsmidler fra bl.a. A.P. Møller-Fonden, Slots- og Kulturstyrelsen og Augustinus Fonden prøver man at sikre, at en del af husene bliver renoveret, som et led i at bevare øens særegne kulturarv og den flere hundrede år lange tanghistorie.

Bygningsfredningen af Andrines Hus

Andrines Hus fik sit navn efter sin tidligere ejer, Andrine Petersen, der boede i huset frem til sin død i 1968.

På Læsø blev boliger ofte opkaldt efter kvinderne, der stod for det daglige slid og ansvar. De fleste mænd var ude på verdenshavene som søfolk, og husene gik som regel i arv fra mor til datter.

Huset blev bygningsfredet i 1989, en sådan fredning gælder både udvendig og indvendig. Alt bygningsarbejde og enhver reparation kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Styrelsen købte Andrines Hus, da det var ved at forfalde totalt. Herefter blev bygningen i 2011 fuldstændig istandsat og renoveret og fik oveni et helt nyt, metertykt tangtag fra A til Z.

Ålegræs

Det nye tag på Andrines Hus blev lagt ved hjælp af tængning, en speciel teknik til at dække et tag med tang. Der blev lagt i alt 35 tons tang på taget, og det var i 2011 sandsynligvis den første totaltængning på Læsø i mere end 150 år. Den gamle tang fra taget blev anvendt som næringsrig gødning. Skriftlige kilder fortæller, at den seneste tængning af et helt hustag blev udført i 1870'erne.

Tagene på Læsø betegnes ofte som tangtage, men egentlig burde de kaldes for ålegræstage. Måske er der dog også brugt tang til tagdækning, for ålegræs og tang har nogenlunde samme isoleringsevne.

De 12 fredede tanghuse på Læsø, 2024

  • Museumsgården, Museumsvej 3
  • Hedvigs Hus, Linievejen 36
  • Kalines Hus, Tangborgvej 4
  • Trolles Hus, Danzigmannvej 2
  • Gammel Uldgård, Danzigmannvej 6
  • Andrines Hus, Alleen 1
  • Annas Hus, Alleen 3-5
  • Trines Hus, Mosevej 16
  • Sandvad, Stoklundvejen 25
  • Lille Bovetsgård, Lille Strandgårdsvej 1
  • Nattergalevej 15

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig