Laksdølernes saga en af de lange og berømteste islændingesagaer, og den menes at være skrevet mellem 1230 og 1260. Sagaen adskiller sig fra de fleste øvrige sagaer ved at have et kvindeligt perspektiv; en række forskere mener, at sagaen er skrevet af en kvinde.

Faktaboks

Også kendt som

Laxdœla saga

Laksdølernes saga følger en slægt i det vestlige Island gennem flere generationer. I sagaen udspilles et trekantsdrama med døden til følge mellem de to fætre og fosterbrødre, Kjartan og Bolle, som begge elsker Gudrun, som er den mest eftertragtede kvinde i Island; hun er både klog og smuk. Den svigtede kærlighed og de forsmåede følelser fører til en kæde af hævnakter og begge fostbrødres død.

Sagaen er inspireret af høvisk litteratur, og i den tragiske kærlighedshistorie har man set paralleller til islandsk heltedigtning, som igen er forankret i europæisk middelalderdigtning om nibelungerne.

En kvindelig hovedperson

Sagaen har en del af sit persongalleri til fælles med Njals saga og Egils saga, blandt andet Halgerds far Høskuld og dennes halvbror Rud og Egil Skalle-Grimssøns datter Torgerd. Sagaen er enestående ved at have fokus på en lang række markante kvindeskikkelser og ved at have en kvindelig hovedperson.

Handling og skikkelser i Laksdølernes saga

I sagaens indledning følger man den imponerende landnamskvinde Un den Dybsindige, som efter en periode i Irland, slår sig ned i det vestlige Island, hvor hun etablerer en prægtig gård. Un er slægtens formoder. Senere møder man trælkvinden Melkorka, der bliver farmor til Kjartan. Hun bliver købt af Høskuld (Kjartans farfar) på et marked og holdt som frille. Hun foregiver at være stum, men afsløres engang hun fører en hemmelig samtale med sin og Høskulds søn, Olav Påfugl, som bliver far til Kjartan. Hun er en af de få trælle i islændingesagaerne, som nyder sagaskriverens respekt, men hun viser sig da også at være datter af kongen af Irland. Torgerd, Egil Skalle-Grimssøns datter, spiller også en fremtrædende rolle i sagaen.

Sagaens egentlige hovedperson er Gudrun, som sagaen følger fra ung til gammel. Hun bliver gift fire gange, men aldrig med Kjartan, som er hendes store kærlighed. I stedet bliver hun på grund af svig og forviklinger presset til at gifte sig med Kjartans fosterbror og bedste ven Bolle. Efter en række eskalerende ydmygelser opildner hun Bolle og sine brødre til at dræbe Kjartan, trods deres gensidige kærlighed. Sagaen forlader Gudrun som angrende eneboerske og nonne.

Mindre, men stadig markante roller spilles af Turid, der bytter sin datter for et sværd, og Ød, der tager bukser på, griber våben og som den eneste kvinde i islændingesagaerne egenhændigt tager hævn.

Overlevering og versioner

Sagaen findes i mange håndskrifter, men er fuldstændigt overleveret i den store Möðruvellir-bog (Möðruvallabók, AM 132 fol., ca. 1350). I dette håndskrift efterfølges sagaen af Totten om Bolle, om den ene af Gudrun og Bolles to sønner.

En del af sagaen blev oversat til dansk første gang i uddrag i 1821 af Knud Lyhne Rahbek (Nordiske Fortællinger), hele sagaen i 1840 af N.M. Petersen (Historiske Fortællinger). Sagaen er senest oversat til dansk af Helle Degnbol og Annette Lassen i Islændingesagaerne. Samtlige sagaer og niogfyrre totter (Reykjavík: Saga Forlag, 2014).

Sagaen danner grundlaget for Adam Oehlenschlägers romantiske drama Kjartan og Gudrun (1848).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig