Zvërnec

Øen Zvërnec er forbundet til fastlandet med en 270 m lang gangbro af træ. På øen ligger det velbevarede byzantinske Sankta Maria-kloster, hvoraf de ældste dele er fra 1200-tallet. Klosteret er omgivet af en meget tæt og skyggefuld skov af bl.a. cypres og steneg, der dækker næsten hele øens areal på 9 hektar. Nogle af cypresserne når en højde på 10 m.

Uden for klosteret ligger Marigo Posio (1882-1932) begravet; hun var kvindesagsforkæmper og blev Albaniens nationalheltinde fra oprøret mod Osmannerriget i 1912-1913, der førte til landets selvstændighed. I den kommunistiske periode blev øen anvendt som interneringslejr.

En stor del af befolkningen tilhører Albaniens aromunsk- og græsktalende mindretal. Zvërnec er det nordligste punkt i det græske sprogs udbredelsesområde. Sammen med Nartë lidt længere mod sydøst udgør Zvërnec en græsktalende enklave, og den form for græsk, der tales her, er en særlig lokal dialekt.

I vinterhalvåret bor der stort set kun ældre mennesker i Zvërnec, men om sommeren tager fraflyttede familier tilbage. Der produceres en smule olivenolie, vin og arrak (raki), men turisme er det dominerende erhverv.

Indbyggerne er ortodokse kristne, og aftenen før den 15. maj, som er Mariæ himmelfart, går de sammen med beboere fra byer i nærheden i procession til øen og kirken. I den kommunistiske periode var Albanien officielt en ateistisk stat, og adgang til øen Zvërnec, der i øvrigt blev anvendt som interneringslejr, var forbudt. I stedet samledes indbyggerne på et højdedrag i byen med udsigt til kirken for at bede i stilhed.

Før systemskiftet 1991 arbejdede omkring 200 fiskere fra Zvërnec i lagunen, men i dag er fiskeriet meget begrænset. Blandt de traditionelle fiskemetoder er fiskeri med garn samt særlige stemmeværk, sluser, der kan fange fiskene, når de svømmer i en bestemt retning i forbindelse med tidevandet. Tidligere anvendtes bl.a. spyd og hørnet forsynet med en trækonstruktion med lodder. Et specielt fiskeredskab var kosh e kovna – et kugleformet eller ovalt bur med en indadvendt åbning, som fiskerne selv fremstillede af pilegrene.

Salt fra lagunen blev udvundet fra saltpander med river og båret væk med trillebør, og arbejderne bar træsko for at undgå at synke ned i saltet.

Stedet var allerede beboet i 500-tallet f.v.t. På Zvërnec' havside lå i antikken en befæstet havn, Treport eller på albansk Triport, der identificeres med den illyriske by Thronion. I det bakkede landskab står rester af den antikke bymur, og flere ruiner er synlige under vand.

I 1600-tallet, i Osmannerrigets tid, boede her omkring 150 kristne familier, som arbejdede med saltudvinding i marsken eller bedrev fiskeri. Salt fra området blev eksporteret til hele Europa, og byen betalte skat til Porten i form af salt uden for det normale skattesystem. Vidnesbyrd om livet i Zvërnec på den tid stammer i høj grad fra 1670, hvor Evliya Çelebi (1611-1684), der rejste Osmannerriget tyndt, beskrev området i sin Rejsebog.

• Albaniens naturregioner
• flamingoer