hvede

Hvede er den vigtigste af de tempererede kornarter og blev sandsynligvis først dyrket i området omkring floderne Eufrat og Tigris. Til trods for omfattende undersøgelser er der endnu mange dunkle punkter vedrørende slægtskabsforholdene og hvedens kulturhistorie.

Vild enkorn (T. monococcum ssp. aegilopoides), der er en vild, diploid art (dvs. indeholdende to kromosomsæt), har muligvis gennem krydsning med Aegilops speltoides givet ophav til den tetraploide emmerhvede; dette formodes at være sket i Sydvestasien ca. 7000 f.v.t. Ved indkrydsning af endnu en diploid art opstod de hexaploide former, hvortil dyrket brødhvede hører.

Der findes mange moderne hvedetyper. Man skelner mellem vår-, sommer- og vinterhveder og mellem hårde og bløde hvedetyper.

Hård hvede, bl.a. durumhvede, har hårde kerner og egner sig især til semulje, bulgur og pasta. Hvedens egnethed til bagning afhænger af hårdheden og indholdet af protein, især proteinet gluten. Amerikanske og canadiske vårhveder er hårde med et højt indhold af gluten og egner sig til bagning af brød, som pga. det høje indhold af gluten får en elastisk krumme. Kager og kiks, der som regel skal være sprøde, bages fortrinsvis af bløde hvedetyper, fx den danske vinterbrødhvede, med et lavere indhold af gluten.

Den danske hvedeproduktion er (2014) på ca. 5,1 millioner tons; hvedearealet er 663.000 hektar Langt den største del er vinterhvede, som sås om efteråret; kun ca. 16.000 hektar er forårssået vårhvede. Tidligere var arealerne med hvede langt mindre, men i 1980'erne udvidedes dyrkningen, bl.a. som følge af krav om, at en stor del af arealet på hver enkelt ejendom skal være grønne marker, dvs. tilsået om efteråret (i 1989 55 % af arealet, i 1990 60 % og i 1991 og følgende år 65 %).

Vinterhvede er den højest ydende blandt kornarterne, når dyrkningen, især overvintringen, lykkes. Evnen til at overleve i frost og kulde er normalt dårligst hos sorter af engelsk og sydeuropæisk oprindelse, mens svenske og nordtyske sorter har større kulderesistens.

Alle hvedesorter egner sig til opfodring, men kun en mindre del har egenskaber, som gør kernerne egnede til melfremstilling og melet anvendeligt til fremstilling af brød (se brødkorn). I Danmark dyrkedes i 1996 ca. 15 forskellige vinterhvedesorter, hvoraf kun to dækkede 70 % af hvedearealet. Antallet af sorter er siden steget til over 40 %. Nogle få anses for velegnede til bageformål; vårhvede er generelt bedre bageegnet end vinterhvede. Se også bagning.

Hvede er med en totalproduktion på ca. 729 millioner tons (2014) verdens næstvigtigste kornart (efter majs). Den dyrkes på ca. 225 millioner hektar, fordelt i tempereret og subtropisk zone. De vigtigste producenter er Kina med 126 millioner tons, derefter følger Indien (94 millioner tons), Rusland (59 millioner tons), USA (56 millioner tons) og Frankrig (39 millioner tons). Næsten 20 % af verdensproduktionen indgår i international handel. På grund af produktionens spredning høstes der praktisk talt alle årets måneder et eller andet sted på Jorden, hvilket har betydning for pris- og lagerdannelse.

De største eksportører er generelt lande med udviklet landbrugsproduktion og ringe befolkningstæthed, men også andre forhold spiller ind; fx har Benelux stor reeksport. De største eksportører er (2014) USA (23 millioner tons), Canada (22 millioner tons) og Australien (18 millioner tons).

De største importører (2015) er Egypten (11,5 millioner tons), Indonesien (9,1 millioner tons) og Algeriet (8,1 millioner tons). Også EU importerer en del hvede (6,7 millioner tons).

• hvedemel
• græsfamilien
• grahamsmel
• sigtemel