STRIKKELIV

REJSER

OM MIG

    2

    Juni i glimt

    Juni i glimt. Juni i fuld fart. Kølige dage. Regn. Juni som pludselig forleden dag forvandlede sig til den sommer, den burde være. Nu bragende sommer. Tak.

    Det hele holder jeg af. Jeg gør mig umage for at nyde og er vejret til det, er jeg gerne ude. Ude ved fjorden. Ude i skovene. Ude imellem bugnende kornmarker. Ude at plukke grøftekantsbuketter.

    Bare ude …

    Juni i glimt. Juni i fuld fart. Kølige dage. Regn. Juni som pludselig forleden dag forvandlede sig til den sommer, den burde være.

    Jeg lærer stadig området at kende

    Jeg er flyttet til et virkelig smukt område og jeg elsker at færdes i det. Jeg er på ture ud til små hemmelige steder, hvor jeg strikker i stilhed med udsigt til natur og ofte vand.

    Ind imellem bager jeg. Brød. Lidt til fryseren og lidt til hverdagen. Kage.

    Juni i glimt. Juni i fuld fart. Kølige dage. Regn. Juni som pludselig forleden dag forvandlede sig til den sommer, den burde være.

    Onsdag efter onsdag …

    Onsdag er familiedag, som den har været i flere år. Først er det børnebørnene, der har prioritet. En hel, lang eftermiddag med hygge og historier. Så køkkentjans. Ofte sammen med Elias. Vi koger og bager. Imens hygger oldemor og Sienna i stuen.

    Til sidst indfinder resten af familien sig og vi bænker os om et hverdagsbord med god mad lavet af sunde og gode råvarer – gerne lokale. Ind imellem gider Elias endda spise sin egen mad, den skiderik ;-)

    Image
    Juni i glimt. Juni i fuld fart. Kølige dage. Regn. Juni som pludselig forleden dag forvandlede sig til den sommer, den burde være.
    Juni i glimt. Juni i fuld fart. Kølige dage. Regn. Juni som pludselig forleden dag forvandlede sig til den sommer, den burde være.
    Juni i glimt. Juni i fuld fart. Kølige dage. Regn. Juni som pludselig forleden dag forvandlede sig til den sommer, den burde være.
    Image
    Image
    Image

    Elias går til fodbold

    Hverdag er også at tage ud og se Elias spille fodbold. At sidde på græsset ved sidelinjen og klappe og rose alle de søde små børn, som sparker bolde og griner helt nede fra maven.

    Hverdag er rugbrødsmadder til aftensmad. Rygeost og radiser. Hverdag er ud til fjorden for at se solen gå ned. Hverdag er det bedste, hvis man lige er omhyggelig med at putte lutter gode ting i den.

    Juni i glimt. Juni i fuld fart. Kølige dage. Regn. Juni som pludselig forleden dag forvandlede sig til den sommer, den burde være.
    Juni i glimt. Juni i fuld fart. Kølige dage. Regn. Juni som pludselig forleden dag forvandlede sig til den sommer, den burde være.

    Fysikken driller

    Jeg mærker vist alderen eller noget. Ikke sådan at jeg klager, men jeg rammes af alt muligt tåbeligt og irriterende, som jeg nægter at lade ødelægge nu’et.

    Grøn stær og nu endnu en øjensygdom ser ud til at blive mine følgesvende, så forude ligger scanninger og behandlinger og venter. Nå ja, og en operation, som måske kan give mig hørelsen tilbage på mit venstre øre. Er jeg rigtigt, rigtigt heldig, tager den også min tinnitus, for både tiltagende døvhed (Otosklerose) og støjende tinnitus har allerede været mine bekendte i adskillige år.

    Jeg tænker, at jeg er heldig. Jeg vågner hver morgen. Jeg har en skøn familie og dejlige venner. Jeg bor ved fjorden. Hvad mere kan man ønske sig?

    Det skulle da lige være et par ture ned gennem Europa i de kommende måneder, men så er jeg altså også tilpas. Tak.

     

    - tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

    Image

    Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.