Østrogener er en samlet betegnelse for stoffer, der virker som kvindelige kønshormoner. De vigtigste naturligt forekommende østrogener er 17β-østradiol, østriol og østron. 17β-østradiol er langt det mest potente østrogen.
Østrogenerne virker ved at stimulere receptorer, der udtrykkes på cellemembranen eller inde i cellekernen, hvilket leder til, at udtrykket af specifikke gener stimuleres eller hæmmes. Der findes to typer østrogenreceptorer i cellekernen: ERα og ERβ. Deres fordeling varierer mellem forskellige væv. 17β-østradiol binder sig til begge typer receptorer, østron fortrinsvist til ERα og østriol primært til ERβ.
Østrogenreceptorer findes i mange celletyper og har effekt på kønsorganer, bryster, muskulatur, skelet, hud, tarm og hjerne. Østrogener spiller en afgørende rolle i de forandringer, der sker i puberteten, både de fysiske og de psykiske.
17β-østradiol og østron produceres primært i æggestokkene hos kvinder i den reproduktive alder og i moderkagen (placenta). Hormonerne dannes dog også til en vis grad i testikler og i binyrebarken i binyrene. Binyrebarken danner også androstenedion, som kan omdannes til østron i organer, der har enzymet, aromatase, som fx fedtvæv, muskulatur og knoglevæv.
Det er kun under graviditeten, at østriol produceres i større mængder. Moderkagen danner østriol fra 16-alpha-hydroxy-dehydroepiandrosteron-sulfat (16-alpha-OH-DHEAS), som produceres i fosterets lever.
Produktion af østrogener i æggestokkene begynder i puberteten og reguleres af LH (luteiniserende hormon) og FSH (follikelstimulerende hormon), som udskilles fra hypofysen.
Østrogenproduktionen sker i et samarbejde mellem celler i theca interna og granulosacellerne, som findes i folliklerne i æggestokkene. LH stimulerer optagelsen af kolesterol og omdannelsen af kolesterol til androstenedion i cellerne i theca interna. Androstenedionet udskilles af theca interna og optages af granulosacellerne, som indeholder aromatase. Aktiviteten af aromatasen stimuleres af LH og FSH, som dermed regulerer produktionen af østrogener fra androstenedion dannet i theca interna. Granulosacellerne kan også benytte androstenedion, der dannes i binyrebarken.
De naturligt forekommende østrogener dannes ved, at enzymet, aromatase, omdanner androstenedion til østron eller testosteron til 17β-østradiol. Østron og 17β-østradiol omdannes i leveren til østriol.
Østrogenerne østradiol, østriol og østron findes i blodserum hovedsageligt bundet til albumin, men østradiol binder sig også til kønshormonbindende globulin (SHBG).
Østrogener. Forløbet af en menstruationscyklus. I hypofysen produceres de kønskirtelstimulerende peptidhormoner (gonadotropiner) FSH og LH. Efter ægløsningen omdannes ægblæren til det gule legeme (corpus luteum), der udskiller steroidhormonerne østradiol og progesteron, som fremkalder sekretion fra kirtelrørene i livmoderslimhinden (endometriet), der er vokset til en tykkelse af ca. 6 mm og er rig på blodkar. Hvis et befrugtet æg implanteres i slimhinden, vil et hormon fra den nydannede moderkage stimulere det gule legeme til fortsat hormonproduktion. I modsat fald tilbagedannes det gule legeme. Den aftagende hormonproduktion fremkalder periodevise sammentrækninger i livmoderslimhindens spiralarterier. Den afbrudte blodforsyning medfører svækkelse og død af slimhinden, som derved afstødes (selve menstruationen). Efter blødningens ophør vokser slimhinden frem på ny (proliferationsfasen).
Mængden af østrogener, der produceres, varierer gennem menstruationscyklus. Niveauet af østradiol er lavest i den tidlige follikulære fase af cyklussen lige efter, at menstruationen er begyndt. Østradiol stimulerer dannelsen af østradiolproducerende granulosaceller. Dermed øges koncentrationen af østradiol i blodet gradvist hurtigere og når en top tolv til tretten dage efter, at menstruationen er startet, og en til to dage før ægløsningen.
Østrogenerne stimulerer i den follikulære fase opbygningen af en tyk slimhinde i livmoderen. I skeden øges produktionen af vandigt slim, der er gennemtrængeligt for sædceller. Samtidig stimulerer østrogenerne hypofysens udskillelse af LH, hvilket fører til en sekretionstop ti til tolv timer før ægløsningen. Det stigende niveau af LH påvirker granulosacellerne, så de pludseligt begynder at producere progesteron frem for østradiol. Dermed falder østradiolniveauet lige før ægløsningen, mens progesteron stimulerer sekretionen af FSH, som når et topniveau i forbindelse med ægløsningen. Produktionen af progesteron øges gradvist efter ægløsningen og når et topniveau midt i lutealfasen af menstruationscyklus. Progesteron reducerer niveauet af østrogenreceptorer i livmoderslimhinden og øger nedbrydningen af østradiol til inaktive substanser. Dermed hæmmes den østrogenstimulerede vækst af livmoderslimhinden, og slimhinden forberedes af progesteron til at modtage et befrugtet æg.
Det gule legeme (corpus luteum), som producerer progesteron i æggestokken, har en begrænset levetid, hvis ikke ægget befrugtes og implanteres i livmoderen. Uden det gule legeme falder både progesteron- og østradiolniveauet brat ni til elleve dage efter ægløsningen. Blodforsyningen til den nye livmoderslimhinde reduceres og vævet ødelægges og fjernes i form af en menstruationsblødning. Hvis ægget befrugtes, begynder produktionen af hCG (humant choriongonadotropin), som har LH-lignende effekt, og som kraftigt stimulerer produktionen af både østradiol og progesteron fra æggestokken.
Efter tre til fire uger har moderkagen overtaget produktionen af østrogener. Under graviditeten øges produktionen af østrogenet østriol kraftigere end østradiol og østron. Størstedelen af østriolet dannes ved, at fosterets binyrer og lever i samarbejde producerer et forstadium til østriol, som moderkagen bruger til produktionen af dette østrogen. Omkring halvdelen af det østradiol, der dannes i moderkagen, har sit udgangspunkt i forstadier, der er dannet i fosterets binyrer.
Nogle kvinder producerer ikke østrogen i deres ovarier af forskellige årsager. Sådanne tilstande kaldes samlet for premature ovarian insufficiency. Premature ovarian insufficiency kan optræde på forskellige tidspunkter, og nogle får aldrig den første menstruation, mens andre ophører med menstruationer senere i livet, men før overgangsalderen (menopausen). Premature ovarian insufficiency behandles med østrogen og progesteron med henblik på at efterligne en almindelig menstruationscyklus.
Symptomerne i forbindelse med overgangsalderen kan dæmpes ved østrogentilskud.
Østrogener er også essentielle for mandlig reproduktion og seksualfunktion. Den lokale produktion af østradiol i testiklerne er vigtig for udvikling af normale sædceller. Lokalt produceret østradiol i knoglevæv er også nødvendig for at lukke vækstskiverne i de lange rørknogler hos både piger og drenge, og dermed for at afslutte længdevæksten under puberteten. Ved overvægt hos mænd produceres øgede mængder østron og østradiol i fedtvævet med mandlig brystudvikling (gynækomasti) til følge.
Hos begge køn kan tumorer være østrogenproducerende. Leversygdomme, der medfører reduceret kapacitet til at inaktivere og nedbryde østrogener, kan også give et sygdomsbillede præget af østrogenoverskud.
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
De seneste 40 år er antallet af danskere med halskræft mere end syvdoblet. 70 procent af de nye tilfælde skyldes virusset HPV. HPV er en gruppe virus, der forårsager en række sygdomme – både alvorlige og harmløse.
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.