CCD, (af eng. Charge Coupled Device 'ladningsforbundet anordning'), billeddannende lysdetektor, som anvendes i elektroniske kameraer. CCD består af en siliciumskive, hvori indfaldende lyskvanter (fotoner) frigør elektroner. Skiven er opdelt i indtil flere millioner celler (dioder), der danner en mosaik af billedelementer, hvori elektronerne opsamles. Herved bliver den opsamlede ladning et mål for lysintensiteten på hvert billedelement. Efter endt eksponering omsættes ladningen til et elektrisk signal. Eksponeringstiden afhænger af anvendelsen; i et videokamera er den 1/50 sekund, mens den i astronomisk sammenhæng kan være adskillige timer. Med en følsomhed på ca. 25% er CCD 10-100 gange mere lysøkonomisk end fotografisk film og videorør. CCD er derfor den foretrukne detektor i video- og stillbilledkameraer, idet den høje følsomhed overflødiggør brugen af kunstlys (blitz). Inden for astronomisk forskning, hvor høj lysfølsomhed er vigtig, anvendes specielle CCD med følsomhed på over 90%. Disse CCD'er kan også anvendes ved røntgenfotografering, hvorved bestrålingen af patienten kan reduceres til ca. 1/100.
Det sker
Kylian Mbappé
Franske Kylian Mbappé nærmer sig argentinske Lionel Messis nysatte rekord for flest mål scoret ved en VM-slutrunde. Med 18 mål er den 27-årige kun ét mål fra Messi.
Processionsspindere
Odense Kommune tror ikke længere på, at de kan få udryddet den bestand af egeprocessionsspindere, der kom til kommunen i 2025. Larvens hår kan give allergiske reaktioner hos både dyr og mennesker.
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.