Gagausien

Gagauserne er et tyrkisktalende folkeslag, som overvejende er ortodokse kristne – en unik kombination i det postosmanniske Østeuropa. Spørgsmålet om gagausernes oprindelse er ikke historisk afklaret. En teori går på, at de indvandrede som nomader fra den anatolsk-tyrkiske steppe, og under århundreder på Balkan – i Bulgarien og Rumænien – tog kristendommen til sig og sidenhen i slut 1800-tallet – under beskyttelse af Det Russiske Kejserrige – slog sig ned i det nuværende Moldova og den sydvestlige del af Ukraine, hvor hovedparten af gagauserne befinder sig i dag.

Den 19. august 1990, i kølvandet på den Moldaviske Sovjetrepubliks suverænitetserklæring og i frygt for en fremtidig union med Rumænien, proklamerede gagausiske nationalister selvstændighed.

I modsætning til konflikten i Transnistrien løste Gagausiens konflikt med det rumænsktalende flertal i det unge Moldova sig uden væbnede sammenstød. Den unge moldoviske republik havde næppe mulighed for at tvinge sin vilje igennem, ligesom den lille enklave Gagausien ingen mulighed havde for at få fx russiske styrker til at intervenere, som de gjorde i Transnistrien.

Den 23. december 1994 vedtog Moldovas parlament loven om Gagausiens særlige status, hvilket vil sige autonomi og ikke uafhængighed. Selvstyreloven trådte i kraft den 14. januar 1995; den giver Gagauserne selvstyre på bl.a. uddannelses- kultur- og skatteområderne. Hvert fjerde år vælger gagauserne et parlament, Gagausiens Folkeforsamling, som vælger en guvernør, der leder området i 4 år. Guvernøren er samtidig minister i Moldovas regering. Parlamentet i Comrat er primært sammensat af kommunister.

• gagausisk
• gagausere
• Moldova
• Transnistrien
• Sprog i Moldova
• Moldovas historie efter 1991