Glorup

Glorups lange historie giver sig til kende i form af et imponerende voldsted omkring 400 meter nordøst for den nuværende bygning. Her har ligget en borg, der senest i 1479 blev erhvervet af Axel Valkendorf og gjort til slægtens hovedgods. Sandsynligvis i 1570'erne valgte Axel Valkendorfs sønnesøn, rigshofmester Christoffer Valkendorf, i lighed med en del af sin tids standsfæller at indlede et helt nyt, personligt kapitel ved at nedlægge den gamle gård og bygge en ny et stykke derfra.

Valkendorfs nybyggeri blev gennemført inden for en ganske kort årrække og resulterede i et regulært, lukket firfløjsanlæg af grundmur i to etager over en høj, hvælvet kælder. Kun kælderen er i dag bevaret, men gården, som var omgivet af en symbolsk voldgrav, skal have haft mure af knap to meters tykkelse og tårne med spir, til dels nok i form af trappetårne. Nogenlunde samtidig lod Valkendorf også den nærliggende sognekirke Svindinge rive ned og nyopføre på et nyt sted. I 1661 blev Glorup solgt til Hans Ahlefeldt, og hans enke lod den gå videre til C.S. von Plessen. Under dennes søn C.L. von Plessen gennemgik gården i 1743-1744 en radikal ombygning under ledelse af arkitekt Philip de Lange. Voldgraven ud for kompleksets indgangsfløj blev fyldt op, og alle øvre bygningsdele blev brudt ned, hvorefter Glorup genopstod som et enkelt anlæg i én etage med et ensartet mansardtag af sortglaserede tegl spændt ud over alle fire fløje.

I 1762 føjede overhofmester A.G. Moltke Glorup til sine allerede mange herregårde og tre år efter også Rygård. Han antog N.H. Jardin til at forvandle den udefra set næsten simple hovedbygning til en værdig, nyklassicistisk bolig, og Jardin valgte at pointere anlæggets indgangsakse ved at fremhæve porten i vestfløjen og hovedindgangen fra østfløjens gårdside med våbenkronede risalitter. Risalitterne blev dekoreret med pilastre og refendfugning, og det hele blev anstrøget i en lysegrå stenkulør, måske, som sidenhen, med pilastre, gesimser og dør- og vinduesindfatninger i gult.

Efter at Jardin som en følge af J.F. Struensees reformer i 1771 var blevet afskediget og var taget tilbage til Frankrig, satte hans elev, G.E. Rosenberg, i 1773-1775 yderligere fokus på Glorups indgangsakse med en tagrytter på portfløjen. Hvorvidt ombygningen i 1760'erne også omfattende ændringer af husets rumfølge, er uvist, da der kun er bevaret en plan af kælderen. Sandsynligvis var det dog også for interiørernes vedkommende meningen, at de kun skulle have en opdateret udsmykning. Der er bevaret fire kaminer af den type, som Jardin yndede, ligesom hans stil genkendes i loftsrosetter, panelleringer og spejlindfatninger i de centrale rum i havefløjen mod syd. Eksempelvis en bagtrappe i barok stil må stamme fra Philip de Langes ombygning, mens vestibulens dobbeltløbstrappe med dens spinkle gelænder i sin nuværende form snarest må være fra 1800-tallet.

I 1860'erne antog Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt H.A. Flindt til at forestå anlægget af en parterrehave med et overdådigt blomsterflor på arealet syd for spejldammen. I 1867 blev der i henhold til et projekt af ingeniørfirmaet English og Hanssen opført en hængebro med tårnbygninger i nygotisk stil og en bro hængende i to tykke jernkabler. H.C. Andersen skrev i et brev fra Glorup i august 1867, at der under hans ophold var blevet en

"Hængebro på 100 Fods Længde indviet ... Broen hænger hen over en Dybde, hvor der voxe de største Ege jeg har seet, den hænger i to gothiske Taarne fra hvilke man seer over Beltet til Langeland og Sjælland".

På grund af nedstyrtningsfare blev selve broen fjernet i 1946.

I 1898 blev der nord for hovedbygningen tilbygget et kapel i nygotisk stil, tegnet af Niels Jacobsen.

Glorup var i perioden 1793-1916 en del af stamhuset Moltkenborg, hvori også de nærliggende Anhof og Rygård indgik. Glorup Herregård er optaget i Kulturkanonen.

• Nyborg