SSPX

SSPX, Fraternitas Sacerdotalis Sancti Pii X ('Den hellige Pius 10.s præstebroderskab'), internationalt, traditionalistisk katolsk præstebroderskab med hovedsæde i Menzingen i Schweiz. SSPX blev grundlagt i 1970 af den franske ærkebiskop Marcel Lefebvre som en reaktion på omvæltningerne i den katolske kirke efter det 2. Vatikankoncil (1962-65). Koncilet moderniserede mange sider af den katolske kirkes liv, heriblandt gudstjenesten. Lefebvre i koncilet og stemte for dets beslutninger, men blev siden en skarp kritiker. SSPX anser koncilet for kættersk og mener, at den messeordning, der blev indført efter koncilet er ugyldig. I 1971 grundlagde SSPX et præsteserminarium i Écône i Schweiz. SSPX talte i 2024 efter egne opgivelser 720 præster, mest franske, samt nogle klostre og andre ordenssamfund og foreninger.

Allerede i 1975 udtrykte Lefebvre sig så drastisk (Det 2. Vatikankoncil og alle reformerne efter koncilet er gennemsyret af kætteri, liberalisme og modernisme), at SSPX mister sin kirkelige autorisation. Året efter blev Lefebvre suspenderet (fik frataget retten til at virke som præst og biskop) af pave Paul 6., men fortsatte ufortrødent med at fejre messe og vie præster. Kulminationen på dette kom i 1988, tre år før Lefebvres død, hvor han bispeviede fire mænd for at sikre den apostoliske succession i præstebroderskabet. Det medførte, at Lefebvre og de fire biskopper blev ekskommuniceret. Hermed var et åbent skisma indtrådt. Det medførte, at en gruppe tyske medlememr af SSPX brød med Lefebvre og stiftede det af Rom anerkendte Sankt Peters Præstebroderskab.

Både før og efter bispevielserne i 1988 har der i forskellige omgange været kontakter og forhandlinger mellem Lefebvre/SSPX og pavestolen, og fra Roms side har man forsøgt at komme SSPX i møde på forskellige måder: I 2007 liberaliserede pave Benedikt 16. f.x. mulighederne for at fejre den gamle, latinske liturgi ("den tridentinske messe"), og i 2009 blev ekskommunikationen af de fire SSPX-biskopper ophævet. Forskellige modeller, der sikrede SSPX retten til at fortsætte med de gamle teologiske og liturgiske traditioner har også været på bordet. Alle tilnærmelser har dog lidt skibbrud på intern uenighed i SSPX om det, der fra pavestolens side har været et ufravigeligt krav: At SSPX skulle anerkende det 2. Vatikankoncil og den nye messeordnings gyldighed.

I 2024-2025 døde to af de fire biskopper, Lefebvre viede, og efter yderligere forhandlinger og meldinger i offentligheden viede de to tilbageværende biskopper den 1. juli 2026 fire nye biskopper uden tilladelse fra pave Leo 14., der opfordrede dem til at afholde sig fra dette vidtrækkende skridt. Ifølge katolsk kirkeret skal enhver bispevielse være aftalt med pavestolen, og en bispevielse uden pavens tilladelse medfører ekskommunikation lætæ , dvs. automatisk i kraft af den kriminelle handling selv uden yderligere proces og dom. Kirkerettens klare ord har imidlertid ikke hindret, at der gennem årene har været megen diskussion om SSPX's kirkeretlige status, og Roms reaktion på bispevielserne udestår endnu. Uanset hvad vil de fire nye biskopper forlænge SSPX's "udløbsdato" og signalere vilje til at fortsætte den hårde linje, Lefebvre slog ind på i 1988.