Berezina er en biflod til Dnepr i Hviderusland. Den er 613 km lang, udspringer nord for hovedstaden Minsk og er sejlbar 505 km fra Dnepr. Berezina har spillet en vigtig strategisk rolle i Ruslands forsvar mod vest; i 1812 led Napoleon et afgørende nederlag ved overgangen over floden på tilbagevejen fra Moskva.
Faktaboks
- Etymologi
-
Flodens navn er afledt af oldrussisk bereza 'birk' (russisk berjoza, hviderussisk bjaroza), et fællesslavisk og indoeuropæisk ord, der historisk er det samme som dansk birk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.