William Osler var en canadiskfødt læge, der var uddannet ved universitetet i Montréal, hvor han også blev professor i fysiologi. I 1884 tiltrådte Osler et professorat i klinisk medicin ved University of Pennsylvania, og i 1889 blev han professor på Johns Hopkins Hospital, efterfulgt af et professorat fra 1905 i Oxford. Osler revolutionerede lægeuddannelsen ved at lægge langt større vægt på den kliniske undervisning. Som den første beskrev han blodpladerne (1873) og hjerteklapbetændelse (1908). Han beskrev i 1901 den arvelige sygdom telangiectasia hereditaria haemorrhagica (Oslers sygdom), der viser sig ved små forandringer i hud og slimhinder og blødningstendens. Hans flere gange genoptrykte lærebog i medicin, The Principles and Practice of Medicine, udkom i 1892.
Det sker
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
HPV
De seneste 40 år er antallet af danskere med halskræft mere end syvdoblet. 70 procent af de nye tilfælde skyldes virusset HPV. HPV er en gruppe virus, der forårsager en række sygdomme – både alvorlige og harmløse.
Studenterhue
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.