friskoletraditionen

Friskoleloven af 1855 byggede på tre grundpiller, som også i dag er afgørende i de frie skoleformer:

• forældreretten
• mindretalsretten
• skolefriheden

Forældreretten, der kan føres tilbage til 1100-tallet og oprindelig omhandlede retten til børns religiøse opdragelse, forstås i dag som forældrenes ret til inden for meget vide lovgivningsrammer at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises.

Mindretalsretten, der er en del af den demokratiforståelse, som blev herskende i Danmark ved Grundlovens vedtagelse i 1849, indebærer, at flertallet har bestemmelsesretten, men at der må tages udstrakt hensyn til mindretallene og deres mulighed for at leve i overensstemmelse med deres livssyn og samfundsopfattelse.

Med baggrund i dette grundsyn har Danmark bl.a. besluttet undervisningspligt og ikke skolepligt. Skolefriheden i de godkendte frie og private skoler er derfor omfattende og kan samles i fem frihedsprincipper:

1. Idémæssig frihed: frit at kunne vælge en bestemt religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke samt at kunne modarbejde andre opfattelser.
2. Pædagogisk frihed: frit at kunne vælge undervisningens indhold og metode; for frie grundskolers vedkommende uafhængigt af fx bestemmelserne om folkeskolens formål og indhold.
3. Økonomisk frihed: frit inden for meget vide rammer at afgøre, hvordan skolens midler, herunder de offentlige tilskud, skal anvendes i skolevirksomheden.
4. Ansættelsesfrihed: frit at kunne ansætte lærere uden hensyn til deres uddannelse og med mulighed for at ansætte og afskedige lærere med udgangspunkt i deres religiøse, politiske eller pædagogiske overbevisning.
5. Elevfrihed: frit at kunne bestemme elevgruppens sammensætning uden indblanding fra offentlige myndigheder.

Skolerne er underlagt et overordnet tilsyn fra Undervisningsministeriet og skal for at kunne godkendes være selvejende institutioner.

• efterskole
• folkehøjskole
• frie grundskoler
• private skoler