hepatitis B

I Danmark har ca. 15.000 personer kronisk hepatitis B. De fleste af disse personer er indvandrere fra højendemiske områder i Asien og Afrika, der blev smittet som børn i deres hjemlande. I disse dele af verden er smitte fra mor til barn i forbindelse med fødslen den hyppigste smittemåde. I Grønland har 5-10 % af voksne kronisk hepatitis B.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen (WHO) lever over 250 millioner mennesker på verdensplan med hepatitis B. Der er højest forekomst af hepatitis B i Østasien og Afrika, og disse områder kaldes derfor højendemiske, men også i flere lande i Østeuropa er der høj forekomst af sygdommen.

Leverbetændelsen skyldes hepatitis B-virus (HBV), som er et DNA-virus, der inficerer levercellerne hos mennesker. Virusset kan smitte på flere måder:

• Fra mor til barn ved fødslen
• Gennem blod
• Seksuelt

Globalt er den mest almindelige måde at blive inficeret på smitte fra mor til barn ved fødslen. Jo yngre den smittede person er, jo større er risikoen for, at infektionen bliver kronisk, og infektionen bliver derfor kronisk hos over 90 % af de smittede spædbørn. Når voksne bliver smittet, udvikler kun 5 % kronisk infektion. Kronisk hepatitis kan over tid føre til alvorlig leverskade. I Danmark bliver alle gravide tilbudt undersøgelse for hepatitis B ved første konsultation i graviditeten. Børn, der fødes af mødre med hepatitis B, bliver vaccineret og får immunglobulin med højt indhold af antistoffer mod HBV hurtigt efter fødslen. Hvis HBV påvises hos en gravid, kan der også være behov for behandling af infektionen for at nedsætte risikoen for smitte fra mor til barn ved fødslen.

Virusset kan smitte gennem blod ved blodtransfusion eller ved brug af urene sprøjter. I dag er der lille risiko for at bliver smittet med HBV gennem blod og blodprodukter, da alt blod undersøges for tilstedeværelsen af HBV. Deling af værktøj til brug ved intravenøst stofbrug har også været en almindelig årsag til smitte med hepatitis B blandt stofmisbrugere. Denne smittevej er dog næsten elimineret pga. udbredt adgang til rent værktøj i form af kanyler og nåle.

Smitte med HBV seksuelt er også almindeligt, og smitte sker ofte ved ubeskyttet sex, inklusive analsex.

Symptomerne ved akut hepatitis B kan være gulsot (ikterus), kvalme og sygdomsfølelse. Kronisk hepatitis B medfører oftest ingen symptomer, men betændelsen kan føre til, at der dannes arvæv i leveren. Når arvævet er udbredt, kaldes tilstanden skrumpelever (cirrhose). Det tager ofte 20-30 år at udvikle skrumpelever. Skrumpelever kan medføre leversvigt med væske i bughulen (ascites), leverforgiftning, gulsot og blødninger fra blodårerne ved spiserøret. Personer med skrumpelever har desuden særlig høj risiko for at udvikle leverkræft (hepatocellulært karcinom).

Hepatitis B diagnosticeres på baggrund af en blodprøve, der påviser antistof mod hepatitis B-virus (HBV). Ikke alle, der har antistoffer mod HBV, har kronisk hepatitis B. Undersøgelse for tilstedeværelsen af antigener fra HBV bruges til at fastslå, om infektionen er kronisk.

Akut hepatitis B er oftest selvbegrænsende og behandles udelukkende symptomatisk. Kronisk hepatitis B kan behandles med antivirale lægemidler og interferon alfa i form af tabletter og injektioner. De antivirale lægemidler tenofovir og entecavir hæmmer hepatitis B-virussets enzymer. Lægemidlerne har stort set ingen bivirkninger, og hos 95 % af de behandlede bliver virusmængden så lav, at virus ikke kan påvises, og leverbetændelsen ophører. Afbrydes behandlingen vil virusmængden stige igen, da virussets arvemateriale (DNA) er bevaret i levercellernes cellekerne.

Interferon alfa anvendes også i behandlingen af hepatitis B og injiceres i den syge person. Det er et protein, som styrker immuniteten mod hepatitis B. Behandlingen skal gives over et år og har ofte bivirkninger, men én ud af fire opnår en vedvarende nedsat koncentration af virus med aftagende leverbetændelse. Ubehandlet vil 20–30 % af individer med kronisk hepatitis udvikle alvorlig leversygdom i form af skrumpelever eller leverkræft i løbet af nogle årtier, dog sjældent før 30-årsalderen.

Der findes en effektiv vaccine mod hepatitis B, og WHO anbefaler, at alle børn vaccineres mod hepatitis B. Forekomsten af sygdommen i Danmark er dog så lav, at vaccinen ikke er en del af det danske børnevaccinationsprogram. I Grønland blev vaccinen dog en del af børnevaccinationsprogrammet i 2010. Børn af mødre med kronisk hepatitis B bliver ved fødslen vaccineret mod hepatitis B i tillæg til behandling med immunglobulin inden for 24 timer for at nedsætte risikoen for smitte.

• lever
• betændelse
• hepatitis
• hepatitis C