langhus

Også i Sydskandinavien er de første langhuse knyttet til landbrugets indførelse og kendes således fra den tidlige tragtbægerkultur og frem. Husene var træbyggede, og normalt er kun hullerne efter de jordgravede stolper bevaret. Viden om bebyggelsesudviklingen gennem forhistorien er således næsten udelukkende baseret på udgravning af stolpehuller.

De første langhuse var små, aflange, ovale huse, som havde én række tagbærende, jordgravede stolper. Disse midtsulehuse var udbredt i tidlig- og mellemneolitikum i Sydskandinavien (ca. 4000-2800 f.v.t.). Langhuset tjente som beboelse og udgangspunkt for den agrare produktion i landbrugsøkonomien. Når der fra den sidste halvdel af mellemneolitikum (ca. 2800-2350 f.v.t.) kun kendes få langhuse, skal det således formentlig ses som en konsekvens af en tilbagegang for agerdyrkningen til fordel for kvægavlende nomadisme, jagt og indsamling, som fordrede en mere mobil livstil.

I den sidste del af bondestenalderen, dolktiden, der er præget af en kraftig genopblomstring af landbruget, blev langhuset atter udbredt. Fra den sidste halvdel af dolktid og ældre bronzealder er der på bopladser udgravet ved bl.a. Hemmed, Limensgård og Vinge fundet 40-45 m lange, tømmerbyggede langhuse. Disse imponerende, monumentale bondegårde kædes ofte sammen med fremkomsten af en samfundselite i overgangen mellem sten- og bronzealder.

I ældre bronzealder, ca. 1500 f.v.t., dukkede det treskibede langhus op, som blev den dominerende hustype gennem bronze- og jernalder og indtil vikingetidens slutning. Det treskibede langhus, der er udgravet i tusindvis i Danmark, havde to rækker tagbærende stolper. De fleste langhuse fra bronze- og ældre jernalder husede både mennesker og dyr, men fra 300-400 e.v.t. bestod gårdene af flere bygninger. På de største gårde indtog et af langhusene pladsen som hovedhus eller hal, som det kendes fra Gudme jernalderfund, og senere fra vikingetidens stormandssæder, se Lejre Kommune og Tissøfundene. Langhusene med de karakteristiske buede vægge fra vikingeborgene er i princippet halbygninger; se trelleborge.