Linjeskib, fuldrigget krigsskib, der sædvanligvis var bygget af egetræ og havde mindst to lukkede batteridæk. Armeringen bestod af forladekanoner, hvoraf de største var 24-36 punds kanoner; de fleste var anbragt på batteridækkene, hvorfra de kunne skyde ud gennem kanonporte, og linjeskibets største ildkraft var dermed mere eller mindre vinkelret på diametralplanet, mens ildkraften for- og agterefter var ubetydelig. Bemandingen var på 300-1000 mand. Denne type skibe, der udgjorde datidens største, blev brugt fra omkring 1650 til midten af 1800-t., og betegnelsen skyldtes, at linjeskibe sædvanligvis kæmpede i tæt linjeformation, hvorved den store tværskibs ildkraft bedst kunne udnyttes. Linjeskibene voksede støt gennem perioden; i 1600-t. fandtes 30-kanoners linjeskibe, omkring 1700 var 50 kanoner det almindelige, og i løbet af 1700-t. blev 74-kanoners skibet med to batteridæk standard. Tredækkere med 100-130 kanoner fandtes, især i de store flåder; i Danmark blev der dog kun bygget et fåtal, da den ringe vanddybde i danske farvande begrænsede anvendelsen af så store skibe.
Det sker
Kylian Mbappé
Franske Kylian Mbappé nærmer sig argentinske Lionel Messis nysatte rekord for flest mål scoret ved en VM-slutrunde. Med 18 mål er den 27-årige kun ét mål fra Messi.
Processionsspindere
Odense Kommune tror ikke længere på, at de kan få udryddet den bestand af egeprocessionsspindere, der kom til kommunen i 2025. Larvens hår kan give allergiske reaktioner hos både dyr og mennesker.
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.