Ole Rømers opdagelse og måling af lysets tøven gjorde ham med et slag til en kendt person i videnskabelige kredse.
Samtidigt portræt af ukendt kunstner; i dag på Astronomisk Observatorium i København.
Lysets hastighed i det tomme rum (vakuum) er en naturkonstant. I 1970'erne var eksperimentelle metoder til bestemmelse af c så nøjagtige, at en række uafhængige målinger gav resultatet c = 299.792.458,0 ± 1,2 m/s dvs. ca 300.000 km/s.
Lyshastigheden
Usikkerheden var bestemt af nøjagtigheden af meterdefinitionen, der var baseret på bølgelængden af lys fra en kryptonlampe. Dette betød, at det – uanset nok så store yderligere eksperimentelle forbedringer – ville være principielt umuligt at udtrykke c med større nøjagtighed.
I 1983 vedtog Generalkonferencen for mål og vægt, Conférence générale des poids et mesures, derfor at definere lyshastigheden i vakuum som c = 299.792.458 m/s, svarende til, at meteren er defineret som den strækning, lyset bevæger sig i det tomme rum på 1/299.792.458 s. Kommende forbedringer i målenøjagtighed vil ikke føre til en forbedret værdi for c, men til en mere nøjagtig realisering af meteren.
I andre medier end vakuum er lysets hastighed mindre end c med en faktor, der udtrykkes ved mediets brydningsindeks. Fx i glas, der har et brydningsindeks på ca. 1.5, er lyshastigheden således ca 200.000 km/s, og i atmosfærisk luft, der har et brydningsindeks på ca 1.003, er hastigheden ca 299.910 km/s.
Lysets hastighed blev for første gang målt af den danske astronom og ingeniør Ole Rømer, der publicerede sine resultater i 1676. Ud fra nøjagtige målinger af omløbstiden af Jupiter-månen Io når Jupiter var i forskellige afstande fra Jorden, kunne Rømer tolke sine resultater ved at antage, at lyset ikke udbreder sig øjeblikkeligt, men derimod har en endelig hastighed. En gennemgang af Rømers målinger kan ses i artiklen om lys.
Ole Rømer brugte selv betegnelsen lysets tøven om sin opdagelse. Han målte hastigheden til ca 230.000 km/s, hvilket er godt, når man tager i betragtning, at mange astronomiske afstande sidst i 1600-tallet var dårligt bestemt. Man mener, at specielt en unøjagtig værdi for radius af jordens bane om Solen er ansvarlig for afvigelsen fra de ca 300.000 km/s, der er værdien i dag. Lysets karakter var på den tid stadig ukendt.
En elektromagnetisk bølge i vacuum, hvor det elektriske felt induceres af magnetfeltet og omvendt. De to felter er vinkelrette på hinanden i x- og y-retningen, og udbreder sig med lysets hastighed i z-retningen.
Lysets karakter af elektromagnetiske bølger med hastigheden c blev klarlagt af den skotske fysiker James Clerk Maxwell i anden halvdel af 1800-tallet, og man antog dengang, at bølgerne udbredte sig i et medium, man kaldte æteren. Hvis dette var tilfældet, måtte en eksperimentel bestemmelse af lysets hastighed give et resultat, der afhang af vinklen imellem Jordens banebevægelse i æteren og lysets udbredelsesretning.
I juli 1887 viste de amerikanske fysikere Albert Abraham Michelson og Edward Williams Morley imidlertid, at lysets hastighed er uafhængig af udbredelsesretningen, og at Jorden derfor tilfældigvis i juli 1887 måtte stå stille i forhold til æteren, hvis denne eksisterede. Men gentagne eksperimenter fjernede muligheden af en sådan tilfældighed. Michelson-Morley-eksperimentet, der udelukkede æterens eksistens, blev hermed en grundlæggende forudsætning for den specielle relativitetsteori.
Ifølge den specielle relativitetsteori er lyshastigheden i det tomme rum en øvre grænse for den hastighed, hvormed iagttagere kan bevæge sig i forhold til hinanden eller udveksle signaler med hinanden. De masseløse lyskvanter, fotoner, og formentlig også masseløse partikler bevæger sig med hastigheden c; partikler med masse kan komme vilkårligt nær denne hastighed, men aldrig nå den.
Lyshastigheden i det tomme rum er absolut, dvs. uafhængig af lyskildens hastighed i forhold til iagttageren. Dette gælder derimod ikke for lysets frekvens og bølgelængde, jf. rødforskydning.
Franske Kylian Mbappé nærmer sig argentinske Lionel Messis nysatte rekord for flest mål scoret ved en VM-slutrunde. Med 18 mål er den 27-årige kun ét mål fra Messi.
Odense Kommune tror ikke længere på, at de kan få udryddet den bestand af egeprocessionsspindere, der kom til kommunen i 2025. Larvens hår kan give allergiske reaktioner hos både dyr og mennesker.
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.