mæslinger

Tidligere fik næsten alle børn mæslinger, inden de nåede skolealderen, og da sygdommen efterlader livsvarig immunitet, er den sjælden hos voksne. Spædbørn er normalt immune indtil de er omkring seks måneder gamle, da de i fosterstadiet har modtaget antistoffer mod mæslinger fra moderen. I perioden før barnet modtager MFR-vaccinen, som oftest sker ved 15-månedersalderen, er barnet ekstra modtagelig for infektion. Inden vaccinen blev taget i brug, opstod store mæslingeepidemier hvert tredje år.

Sygdommens store smitsomhed kan illustreres ved et eksempel. Mæslinger kom for første gang til Grønland i 1951. Befolkningen manglede immunitet, og i Julianehåb fik 4257 af 4262 indbyggere mæslinger.

I 2016 blev det rapporteret, at mæslinger var udryddet fra det amerikanske kontinent efter 22 år med intensiv vaccination. Men i 2017 var der en omfattende epidemi i Minnesota, hvor fejlagtige påstande om MFR-vaccinen havde slået rod og skræmt et større miljø fra at vaccinere deres børn. I 2025 er set fortsatte udbrud i flere stater og i alt registreret over 2000 tilfælde.

I Europa er situationen dramatisk forbedret efter, at vaccinen mod mæslinger blev introduceret fra i 1960'erne, men mæslinger er stadig endemisk i flere lande. I 2016 blev der meldt 4484 tilfælde af mæslinger i Europa med 13 dødsfald. De fleste tilfælde blev meldt fra lande som Rumænien, Italien, Storbritannien og Tyskland. Flere udbrud er observeret i befolkningsgrupper med lav vaccinationsdækning, som fx blandt romafolket, i antroposofiske miljøer samt blandt ortodokse jøder. I 2017 forværredes situationen, og i Europa var der et så stort udbrud, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) slog alarm. Særligt i Rumænien og Italien var der mange tilfælde med henholdsvis omkring 5000 og 2000 smittede. I disse lande er vaccinationsdækningen lav, og der er stor risiko for smitte.

Den akutte sygdom varer i cirka otte dage. Den har et meget regelmæssigt forløb i to faser adskilt af et midlertidigt temperaturfald.

Første fase begynder med en hurtig temperaturstigning til cirka 39 °C. Derefter udvikles symptomer som ved en kraftig forkølelse: hovedpine, stærk snue, halsbetændelse med hæshed og en tør, gøende hoste, øjenkatar med røde, rindende øjne og lysskyhed, ofte også opkast og diarré. I denne fase kan der komme et udbrud af små, hvide pletter på indersiden af kinderne ved de forreste kindtænder i undermunden, kaldet Kopliks pletter.

Efter to–tre dage indtræder der en tilsyneladende bedring med temperaturfald, men efter nogle timer stiger temperaturen igen til 39 °C eller mere. Også de øvrige symptomer forværres, samtidig med at udslættet udvikles. Dette består af højrøde, let hævede pletter, som til at begynde med har en diameter på 1–2 millimeter, men som snart flyder sammen til større, uregelmæssige plamager. Der kan være små blødninger i udslættet, men dette er ikke et alvorligt tegn. Huden mellem pletterne fremstår normal. Udslættet begynder oftest ved hårgrænsen bag ørerne og breder sig herfra i løbet af et døgn eller to til ansigtet og halsen og videre til kroppen, armene og benene. Den smittede er i denne fase ofte stærkt medtaget.

Omkring den femte dag efter at udslættet har vist sig, indtræder der en definitiv bedring med langsomt temperaturfald, og udslættet forsvinder igen i samme rækkefølge, som det opstod. Huden kan være brunplettet i nogle uger efter sygdommen og skalle let af, særligt i ansigtet og på halsen. Denne afskalning er ikke smitsom.

Sygdommen kan være farlig for spædbørn, når moderen ikke har haft mæslinger, og for børn, der er svækket af anden sygdom. Hvis sådanne børn bliver udsat for smitte, bør de få en indsprøjtning med gammaglobulin, som indeholder antistoffer mod mæslinger og giver kortvarig beskyttelse. For at have fuld virkning skal indsprøjtningen gives hurtigst muligt. Også gravide, der bliver udsat for smitte, og som ikke er vaccinerede eller har haft mæslinger, bør beskyttes med gammaglobulin.

Mæslingevaccine blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 1987, som en kombineret vaccine mod mæslinger, fåresyge og røde hunde i samme sprøjte (MFR-vaccine). Målet er at udrydde sygdommen, og dette er i høj grad opnået. Før vaccinen blev taget i brug, opstod store mæslingeepidemier hvert tredje år.

Vaccinen består af levende, svækkede mæslingevirus, dyrket i fibroblaster fra kyllingefostre. MFR-vaccinen gives ved 15-månedersalderen og igen ved 14-årsalderen. Det antages, at barnet opnår livslang beskyttelse.

Ved rejser til lande, hvor mæslinger er et betydeligt sundhedsproblem, er det vigtigt, at børn er vaccineret mod infektionen. Flere af de europæiske lande, hvor der har været større udbrud, er populære feriemål. Hvis danskere skal rejse til disse lande, kan der derfor være risiko for mæslingesmitte. Voksne og børn over 15 måneder, som har fået MFR-vaccinen, er beskyttet. Familier med børn under 15 måneder må overveje at blive hjemme. MFR-vaccinen kan evt. gives helt ned til ni måneder gamle børn, men børn under denne alder kan ikke få vaccinationen.

Nogle forældre tvivler på vaccinationens nødvendighed, hvorfor ikke alle børn beskyttes. I 2022 blev ca. 94 % af en årgang vaccineret med vaccinen, der gives ved 15-månedersalderen og 93 % ved 4-årsalderen. Mæslinger findes dog stadig både i og uden for Europa, og med jævne mellemrum optræder der derfor udbrud af mæslinger også i Danmark. I 2024 registreredes 24 tilfælde, i 2023 10 tilfælde og i 2022 0 tilfælde.