Maveskylning er skylning af mavesækken med det formål at reducere mængden af giftstoffer, der optages fra mavesækken. Maveskylning kan bruges som behandling kort tid efter en forgiftning, fx forgiftning med en giftig svamp, alkohol eller andre flydende stoffer. Det udføres ved, at en slange føres gennem munden ned i mavesækken. En eller flere gange hældes lunkent vand ned og suges derefter op igen.
Proceduren er dog sjældent benyttet i dag, da det er mere effektivt at give aktivt kul. Desuden tømmes mavesækken relativt hurtigt, og mere end en time efter indtagelse af et giftigt stof er effekten af maveskylning som regel begrænset. Derudover kan maveskylning medføre komplikationer i form af overførsel af maveindhold til lungerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.