Miltbrand er en akut infektionssygdom, der er forårsaget af bakterien Bacillus anthracis.
anthrax (ordet anthrax kommer af græsk 'kul' på grund af sortfarvning af hudbylder)
Sygdommen forekommer bl.a. i dele af Asien og Afrika.
Sygdommen ses ikke mere i Danmark, men kunne som lungemiltbrand tidligere forekomme hos personer, der håndterede uld eller skind, der var importeret fra tropiske lande. I yderst sjældne tilfælde kan mistanken om sygdommen opstå efter rejse i udlandet.
Et særligt udbrud af miltbrand blev observeret i 2009 i Glasgow blandt personer med intravenøst stofmisbrug. Den formodede smitteårsag var heroin fra Afghanistan, der var opblandet i pulveriserede knogler med indhold af bakteriesporer.
Mennesker kan smittes gennem rifter i huden eller slimhinderne. Tiden fra smitte til at der opstår sygdom (inkubationstiden) er 2-3 dage.
Symptomerne ved miltbrand i huden er et dybt sår med omgivende hævelse (byld). Bakterierne danner giftstoffer (toksiner), som medfører, at hudbylderne bliver sorte med svulne omgivelser, hvilket har givet sygdommen dens græske navn (anthrax). Det danske navn skyldes betændelsen i milten ved blodforgiftning. Ved indånding af sporer opstår der lungemiltbrand, der er en form for lungebetændelse med høj dødelighed. Der kan også opstå tarmmiltbrand.
Behandlingen består af penicillin i store doser. Tidlig behandling med antibiotika, fx ciprofloxacin eller tetracyklin, kan helbrede sygdommen, og vaccination kan forebygge den.
Bakterien blev første gang påvist som årsag til sygdommen af Robert Koch i 1876, da han isolerede bakterien fra kvæg og derefter påførte mus infektion. Bakterien kan i form af hårdføre bakteriesporer kan overleve i årevis i naturen. Efter inkubationstiden spirer bakteriesporerne frem til bakterier og fremkalder symptomerne på miltbrand.
Miltbrandssporer kan anvendes som biologisk våben til biologisk krigsførelse (ABC-krigsførelse) og som terrorvåben.
I 2001 blev de i breve anvendt som våben i USA i Washington og Florida. Ca. 20 personer blev smittet og udviklede hudmiltbrand, og enkelte udviklede lungemiltbrand med dødsfald.
Blandt husdyr angribes især kvæg og får og sjældnere heste og svin. I Danmark er sygdommen overordentlig sjælden. Infektion sker via bakteriesporer i foderet, og i Danmark har især importeret kød- og benmel fra bl.a. Afrika været årsag til udbrud. Sygdommen forløber oftest voldsomt, idet det angrebne dyr dør i løbet af få timer.
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
De seneste 40 år er antallet af danskere med halskræft mere end syvdoblet. 70 procent af de nye tilfælde skyldes virusset HPV. HPV er en gruppe virus, der forårsager en række sygdomme – både alvorlige og harmløse.
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.