Omnichannel er et begreb inden for handel med varer. Hvis en butik benytter sig af omnichannel, er salget i den fysiske butik tæt forbundet med salget i butikkens netbutik og butikkens tilstedeværelse på sociale medier som Facebook, Instagram og Tiktok.

Det kan betyde, at kunden kan få øje på varen på butikkens Facebook-side, hvorfra der er et link direkte til butikkens netbutik. Her er det muligt enten at bestille varen til afhentning i den fysiske butik.

Andre varianter – fx at prøve varen i butikken og afgive bestilling til levering i den rigtige størrelse derhjemme – er også omnichannel.

For kunden giver det en oplevelse af, at man handler i den samme butik, uanset om man har bevæget sig ind i den fysiske butik eller handler i netbutikken.

Matas, Bilka, Elgiganten og Power er eksempler på danske kæder, der har en omnichannel-strategi.

Dette er i modsætning til butikker, der har en multichannel-strategi.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig