Timotheus var ifølge Det Nye Testamente én af apostlen Paulus' mest betroede medarbejdere. Ifølge Apostlenes Gerninger 16,1-3 havde han en jødisk mor og en græsk far, hvorfor Paulus skal have ladet ham omskære, før han tog ham som medarbejder.
Timotheus var med til at grundlægge Paulus' menigheder i Filippi, Thessalonika og Korinth, der bestod af Kristus-troende fra den ikke-jødiske befolkning, og han var medafsender af flere af Paulus' breve.
De to Timotheusbreve i gruppen Pastoralbrevene anses almindeligvis for at være pseudonyme og for at stamme fra en langt senere tid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.