Timotheusbrevene er navnet på to skrifter på henholdsvis seks og fire kapitler i Det Nye Testamente i Bibelen. De udgør sammen med Titusbrevet gruppen Pastoralbrevene.
Timotheusbrevene er i lighed med Titusbrevet pseudonymt tillagt apostlen Paulus, men forekommer ligesom dette at stamme fra en langt senere tid. Ved at være rettet til Paulus' nære medarbejder Timotheus og ikke til en menighed har forfatteren måske villet give en forklaring på, at brevet først er dukket længe efter apostlens død.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.