rust

Dansk

Etymologi

Fra oldsvensk rost (“‘rust’”) eller tysk Rost.

Rust

Substantiv

rust fælleskøn (bestemt form: rusten)

1. Jern i en tilstand hvor det er blevet nedbrudt af fugt og iltning.

Beslægtede ord og fraser

• ruste
• rusten
• rustplet
• rustrød
• rustfarvet
• rustskade
• rustsvamp

Oversættelser

Catalansk: rovell (ca) hankøn, òxids (ca) Baskisk: herdoil (eu) Engelsk: rust (en) Fransk: rouille (fr) hunkøn Kinesisk: 锈 (zh) (xiù) Nederlandsk: roest (nl) hunkøn/hankøn Norsk: rust (no)

Occitansk: rovilh (oc) hankøn Portugisisk: ferrugem (pt) hunkøn Rumænsk: rugină (ro) hunkøn Spansk: herrumbre (es) hunkøn Svensk: rost (sv) fælleskøn Tysk: Rost (de) Ungarsk: rozsda (hu)

Kilder

• “rust” i Ordbog over det danske Sprog
• "rust" i Den Danske Ordbog

Engelsk

Substantiv

rust

1. rust

Nederlandsk

Substantiv

rust

1. ro
2. stilhed
3. hvile
4. hvil

Verbum

rust

1. imperativ/bydemåde af rusten

   Rust in vrede.

   Hvil i fred.