I 1887 tog den tysk-amerikanske opfinder Emile Berliner (1851-1929) patent på grammofonen og grundlagde 1898 Deutsche Grammophon Gesellschaft, der sammen med søsterselskabet The Gramophone Company i England var blandt de første pladeselskaber i Europa. Sidstnævnte selskab indspillede den første danske grammofonplade i december 1899, Der er et yndigt Land, med sangeren Jørgen Lindahl (1861-1935) og etablerede sig fast i Danmark fra 1903. I USA var de tidligste selskaber The Columbia Phonograph Company (1889) og The Victor Talking Machine Company (1901).
Med operasangeren Enrico Caruso (1873–1921) oplevede pladebranchen en tidlig storsælgende stjerneartist, og de første årtier af det 20. århundrede så en udvikling mod kommerciel masseproduktion og international udbredelse.
Med nye genrer som jazz og country udvidede markedet for grammofonplader sig, ligesom nye formater kom til – særligt single- (45 rpm) og lp-formatet (33⅓ rpm) i 1940erne. Samtidig sås en tendens til koncentration, som har præget branchen siden, hvor store selskaber (såkaldte majors) opkøber mindre, uafhængige pladeselskaber (såkaldte indies). For eksempel, udviklede uafhængige selskaber som Sun Records, Chess Records og Atlantic Records i 1950erne nye markeder omkring rock’n’roll, rhythm'n'blues og soul. Da genrerne viste sig kommercielt succesfulde, overtog de store selskaber gradvist gennem signing af etablerede artister, egne satsninger, distributionsaftaler og opkøb.
Siden 2010erne har tre pladeselskaber domineret branchen for indspillet musik: Universal Music Group, Sony Music Entertainment og Warner Music Group.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.