smittekilde

Smittestoffet kan komme fra blandt andet næse-svælgrummet, afføring, blod, sekret fra sår eller sæd. Når smittestoffet overføres ved fysisk kontakt mellem smittekilden og den, der bliver smittet, kaldes det direkte kontaktsmitte. Når smittestoffet overføres via mellemled, som genstande, kontaktflader eller hænder, kaldes det indirekte kontaktsmitte.

Hvis mennesket er sin egen smittekilder kaldes smitten endogen smitte. Mennesket kan være sin egen smittekilden pga. personens egen flora af mikroorganismer, dvs. vores mikrobiom. Dette er almindeligt ved for eksempel urinvejsinfektioner. Også svælgets mikrobiom er en hyppig smittekilde for infektioner i lunger, bihuler og mellemøret. Endogen smitte er et særligt problem hos visse patienter med dårligt immunforsvar.

Mad og drikke, der er forurenet med patogene mikroorganismer, kan være smittekilde og forårsage såkaldt fødevarebåren sygdom. Dette gælder mad fra dyr, som æg, kød og mejeriprodukter, eller fra bær, frugt og grøntsager, der er kontamineret af patogene mikroorganismer fra for eksempel gødning. Hvis der opstår sygdomsudbrud efter, at flere har indtaget de samme fødevarer, øger det sandsynligheden for, at dette kan være smittekilden.

Drikkevand forurenet med patogene mikrober forårsager udbrud af en række sygdomme som dysenteri, kolera og hepatitis. I Danmark er der årligt udbrud af infektionssygdom med drikkevand som smittekilde, hvor rapporterede smittestoffer de seneste år blandt andet inkluderer Campylobacter, norovirus og F. tularensis. Vandbårne sygdomsudbrud er et alvorligt sundhedsproblem, der på verdensplan forårsager over to millioner dødsfald årligt.