En surikat-koloni starter dagen med at solbade i den kolde morgen med maverne vendt mod Solen, så de effektivt kan suge varme til sig. Deres vane med at stå oprejst, hvilket de også gør, når de holder vagt, har givet dem det tyske navn Erdmännchen 'jord-mandsling'. Foto fra Klein Karoo, Sydafrika.
Surikaten er en kolonilevende mangust, der lever i tørre områder i det sydlige Afrika. Det lille rovdyr anlægger store underjordiske boligkomplekser, hvori det tilbringer over halvdelen af livet.
Suricata suricatta
meerkat (engelsk)
Surikaten tilhører mangustfamilien (Herpestidae) i rovdyrordenen (Carnivora). Den placeres i sin egen slægt, Suricata.
En gabende surikat, der viser sine spidse rovdyrtænder. Læg også mærke til de mørke ringe rundt om øjnene. Klein Karoo, Sydafrika.
Hanner vejer 625-800 gram, mens de ofte lidt større hunner har en vægt på 620-970 gram. Alfahunnen i en koloni er større end alle andre i kolonien, selv alfahannen.
Surikaten er lysebrun meleret med gråt og har mørke tværstriber på ryggen. I modsætning til de fleste andre manguster holder den ofte halen lodret, når den bevæger sig på jorden.
Den har mere veludviklede graveredskaber end nogen anden mangust. Kløerne på forpoterne er 15 mm lange sammenlignet med 8 mm på bagbenene, og den er en yderst effektiv graver.
Surikaten er udbredt i Sydafrika, det vestlige og sydlige Namibia og det sydvestlige Botswana. Arten er den mangust i verden, der lever i de tørreste områder. Den holder typisk til i ørkener, halvørkener og andre åbne landskaber med spredte træer og buskads, hvor jorden er hård og stenet og velegnet til at grave huler i.
I surikaternes leveområder kan temperaturen svinge fra omkring 40 °C om sommeren til under frysepunktet om vinteren. Selv i løbet af et enkelt døgn kan temperaturforskellene være voldsomme.
Surikater lever især af insekter som biller og deres larver, sommerfuglelarver, natsværmere, fårekyllinger og høsttermitter, men kan også tage edderkopper, skorpioner, tusindben, skolopendre, øgler, slanger, fugle og deres æg, mus og noget plantemateriale. De er tilsyneladende immune over for skorpiongift.
Surikater lokaliserer det meste af føden med deres veludviklede lugtesans. De kan lugte insektlarver 30 cm nede i jorden og graver tit efter bytte.
De kan klare sig helt uden at drikke. Udover hvad de får af væde gennem kosten, kan de tygge tsamameloner, rødder, rodknolde eller sukkulenter for at få dækket deres væskebehov.
Surikater er dagaktive. De tilbringer natten i jordhuler, der yder beskyttelse mod både fjender og kulde. I deres underjordiske boliger ligger temperaturen konstant på ca. 23 °C om sommeren og 10-11 °C om vinteren.
En kolonis hulekomplekser kan have op til tre etager og talrige kamre, korridorer og opgange. Hvert boligkompleks har i gennemsnit 15 indgange, men kan have så mange som 90. Den nederste etage kan være tre meter under jorden.
Hver koloni har flere underjordiske boliger, som de skifter imellem, foruden talrige mindre ”beskyttelsesrum”, hvor de kan søge tilflugt, hvis der skulle være fare på færde, mens de er fremme i dagtimerne. Når de graver huler, danner surikaterne ofte en lang kæde under jorden, der fungerer som et transportbånd for jord.
Surikater lever i kolonier på op til 30 medlemmer med nogenlunde lige kønsfordeling. Hver koloni ledes af en alfahun og en alfahan, og det er typisk kun alfahunnen, der producerer koloniens unger. Det sker, at underordnede hunner får unger, men i det tilfælde vil alfahunnen ofte aflive ungerne og smide den underordnede hun ud af kolonien.
De andre medlemmer af kolonien fungerer som hjælpere, der har ansvaret for at passe, beskytte og fodre alfaparrets unger. Det sker, at underordnede hunner, der tilsyneladende ikke har været drægtige, er i stand til at producere mælk til alfahunnens unger. Undersøgelser har vist, at hele 40 % af kuldene af alfahunner får mælk fra flere hunner.
Hunnen går drægtig i 10-11 uger. Kuldstørrelsen ligger på 1-8, men sjældent på over 4. Ungerne vejer 25-36 gram ved fødslen.
I den første måneds tid af ungernes liv, bliver de tilbage i og omkring kolonien, mens flokken drager ud i dagtimerne for at fouragere. Der er altid mindst en af hjælperne, som bliver tilbage for at passe på dem. Herefter begynder ungerne at følges rundt med familien, og de bliver fodret med byttedyr af hjælperne. Bliver flokken angrebet af en rovfugl, smider hjælperne sig oven på ungerne for at beskytte dem.
Surikater kan leve i op til 12 år i fangenskab.
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
De seneste 40 år er antallet af danskere med halskræft mere end syvdoblet. 70 procent af de nye tilfælde skyldes virusset HPV. HPV er en gruppe virus, der forårsager en række sygdomme – både alvorlige og harmløse.
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.