Underbid er en tilstand hvor underkæbens fortænder kommer op foran overkæbens fortænder, når tænderne bides sammen.
Faktaboks
- Også kendt som
- progeni (ordet progeni kommer af latin pro- 'før, foran' og græsk goneion 'hage').
Den tysk-romerske kejser Karl 5. (1500-1558). Flere medlemmer af den habsburgske slægt havde underbid.
Underbid er en tilstand hvor underkæbens fortænder kommer op foran overkæbens fortænder, når tænderne bides sammen.
Årsagen til underbid kan være rent tandmæssige forhold, fx få eller smalle tænder i overkæben. Der kan også være et skeletmæssigt misforhold mellem underkæben og overkæben, hvor underkæben er unormalt større end overkæben eller fremskudt i forhold til overkæben. Dette kaldes mandibulær progeni.
Ved ekstremt underbid kan en kirurgisk korrektion komme på tale, hvor en del af underkæben fjernes, og den flyttes bagud, så et normalt sammenbid opnås gennem en omfattende tandreguleringsbehandling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.