Belize City er en havneby i Belize. Den har 68.000 indbyggere (2012).

Flertallet af indbyggerne er kreoler (i betydningen mennesker af blandet afrikansk og europæisk herkomst).

Byen ligger i et tørlagt mangroveområde, og den deles i to af vandløbet Haulover Creek. De nordlige og sydlige bydele forbindes af en svingbro. I bybilledet ses både moderne murstensbygninger og ældre træhuse i victoriansk stil.

Belize City var Belizes hovedstad indtil 1970. Kysten blev hærget af en voldsom orkan i 1931 og igen i 1961, hvorefter regeringen besluttede at bygge en ny hovedstad, Belmopan, 80 km inde i landet. Økonomisk er Belize City dog fortsat landets vigtigste by som handelscentrum og udskibningshavn for bl.a. ædeltræ, sukker og bananer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig