Faktaboks

Jesper Just
Født
12. juni 1974, København

Jesper Just er en dansk kunstner, der er kendt for sine ekstremt velproducerede videoværker, hvor handlingen ofte udspiller sig på flere skærme samtidig. Værkerne er som regel handlingsforløb uden tale, men med musik som et vigtigt virkemiddel.

Jesper Just har også arbejdet med levende billeder på andre og overraskende måder, fx i videoinstallationen Circuits: Interpassivities (2021), hvor passive balletdansere udfører en ufrivillig 'dans' ved hjælp af elektroder, som er sat fast på deres kroppe og får deres muskler til at spjætte.

Jesper Just er uddannet på Kunstakademiet i årene 1997-2003 og repræsenterede Danmark på Venedig Biennalen i 2013.

Jesper Justs temaer og inspirationskilder

Jesper Just peger på filminstruktørerne Ingmar Bergman, Alain Resnais, Michelangelo Antonioni og Andrej Tarkovskij som vigtige inspirationskilder for sine værker. De var alle filminstruktører med et filosofisk afsæt og en eksperimenterende fortællestil; ofte med lange sekvenser og pauser mellem replikkerne. Tarkovskij er desuden kendt for at filme på usædvanlige og syrede lokationer, fx i filmen Vandringsmanden (oftest omtalt som Stalker, 1979), der bl.a. er indspillet i og omkring forskellige kraftværker og industriområder med tydelige tegn på forurening.

Derudover er der en række temaer, som Jesper Just ofte arbejder med, nemlig menneskers relationer til hinanden og til de steder, de befinder sig; kroppen og dens muligheder og begrænsninger; og menneskers forhold til naturen.

Mennesker og steder

Relationer mellem mennesker er bl.a. omdrejningspunktet for værker som This Love is Silent (2003), hvor machoagtige arbejdere på en havn pludselig bryder ud i følsom sang; og i This Nameless Spectacle (2011), hvor en ung mand betragter en transkvinde i den tydeligt iscenesatte Parc des Buttes-Chaumont i Paris. I disse værker spiller filmenes lokationer en vigtig rolle for handlingen, hvor det rå havnemiljø er i klar modsætning til de følsomme havnearbejdere, mens den omhyggeligt anlagte park næsten bliver en slags scene, som transkvinden er anbragt på.

Derudover handler Jesper Justs bidrag til Venedig Biennalen, videoinstallationen Intercourses, om steder og deres betydning for mennesker.

Kroppens muligheder og begrænsninger

Kroppen og dens muligheder er afsættet for flere værker med balletdansere, ikke mindst balletforestillingen Interpassivities, som Jesper Just skabte i samarbejde med balletdansere fra Det Kongelige Teater i perioden 2016-2017, og som blev det første af flere værker med balletdansere.

Modsat ser vi et fokus på kroppens begrænsninger i kortfilmserien Servitudes (2015), der inddrager et barn med fysiske funktionsnedsættelser og en ung kvinde med robotlignende genoptræningsmaskiner på hænderne.

Naturen i Jesper Justs værker

De seneste år er Jesper Just begyndt at inddrage natur og planter i sine værker. I 2021 skabte han udstillingen SeminariumGl. Holtegaard. Her havde han konstrueret en slags væksthus, hvor planterne udelukkende groede ved hjælp af lys fra store reklameskærme, der viste optagelser af menneskekroppe.

Året efter skabte Jesper Just det generative kunstværk The Garden in the Machine, hvor skærme med forskellige billeder blev gradvist synlige eller slørede i takt med, at et specifikt træ sugede vand, lys og næring i den fysiske verden udenfor videoinstallationen.

De data, som blev indsamlet fra det virkelige træ i The Garden in the Machine, genbrugte Jesper Just i Interoceptions i 2024. Her var det træets data, der styrede farver og billedkombinationer på skærme, der viste videooptagelser af en skov på forskellige tidspunkter af døgnet.

Jesper Just på Venedig Biennalen

Da Jesper Just i 2013 skulle repræsentere Danmark på Venedig Biennalen, valgte han at tage afsæt i Den Danske Pavillon som et særligt sted. På Venedig Biennalen er alle lande repræsenteret med en pavillon: et stykke arkitektur, der samtidig er en lille bid af det land, den tilhører. Pavillonen er altså på én gang Danmark og et andet sted end Danmark – eller med Jesper Justs eget ordvalg en slags "performance", der foregiver at være Danmark.

Jesper Just fandt frem til, at der ligger en kopi – en replika – af Paris i den kinesiske region Hangzhou. I modsætning til mange andre replikabyer rundt omkring i verden er Hangzhous udgave af Paris faktisk en aktiv og fuldt funktionel by, hvor folk bor. Den kinesiske Paris er bare ikke nogen hovedstad. Den er ikke verdensberømt, og dét, der er gammelt i den franske Paris, er måske stadig ved at blive opført i den kinesiske Paris. Samtidig er der også dele af den kinesiske Paris, der ikke er blevet vedligeholdt særlig godt.

I Jesper Justs værk til Venedig Biennalen vistes scener fra et handlingsforløb i den kinesiske udgave af Paris på forskellige skærme, der var fordelt rundt omkring i pavillonen via en slags labyrint af skillevægge. Ingen havde dermed mulighed for at se alle scener i filmen i ét besøg eller for at opleve scenerne i ét sammenhængende forløb.

Derudover var der forskellige elementer i filmens scener, der virkede forstyrrende for publikums forestilling om Paris: Hangzhous øvrige bydele kunne ses i baggrunden fra Eiffeltårnet, og størrelsesforholdene mellem gader og bygninger passede ikke med den franske udgave af Paris. Filmens to hovedpersoner blev desuden spillet af franske skuespillere, der ikke var hvide. På den måde ødelagde filmen hele tiden den illusion af et lille stykke Europa i Kina, som replikabyen ellers skal udgøre.

Jesper Just kaldte sit værk for Intercourses, der normalt oversættes til "samleje". Dog var der ikke noget seksuelt i filmen. Til gengæld har Jesper Just selv peget på, at mange ting bliver forenet og lagt sammen i filmen: steder, tider – og også de to hovedpersoner, der lærer hinanden at kende i løbet af filmen.

Udstillinger og priser

Jesper Just har udstillet over det meste af verden, bl.a. med soloudstillinger på Palais de de Tokyo (Paris), Den Haag (Haag, Holland), BALTIC Centre for Contemporary Art (Gateshead, England), ARoS (Aarhus) og National Museum of Modern and Contemporary Art (Sydkorea).

Jesper Just har modtaget en Carnegie Art Award i 2007 og Eckersberg Medaillen i 2014.

Jesper Just i museumssamlinger

Jesper Justs værker findes i mange museumssamlinger, fx Metropolitan Museum of Art, Guggenheim Museum og Museum of Modern Art i New York; Tate Modern i London; Moderna Museet i Stockholm og National Museum of Modern and Contemporary Art i Seoul. I Danmark findes hans værker bl.a. på SMK, ARKEN, Louisiana og HEART.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig