trykkammer

Trykkamre anvendes først og fremmest i forbindelse med dykning og behandling af dykkerulykker. Behandlingseffekten ved dykkerulykker skyldes, at gasbobler, som dannes i blod eller væv under for hurtig opstigning, bliver mindre, når kroppen igen sættes under tryk. Behandlingen genopretter blodcirkulationen, hvor den er afspærret af luftbobler, og mindsker trykket af gasbobler i vævet. Luften i boblerne optages efterhånden i blodet og udskilles gennem lungerne. Høje lufttryk vil desuden øge ilttrykket i blodet. Hvis man tilsætter ekstra ilt, kan ilttrykket blive så højt, at selv vævsområder med meget dårlig blodcirkulation får tilstrækkelige mængder ilt.

Det øgede ilttryk, som der opnås ved overtryksbehandling, bruges af og til til andre formål, herunder behandling af sår, som ikke vil hele. I nogle tilfælde forsøges alvorlige bakterielle infektioner behandlet med ophold i overtrykskammer, da det høje ilttryk bidrager til bekæmpelsen af infektionen. Personer med alvorlig kulilteforgiftning (CO-forgiftning) behandles i nogle tilfælde også på denne måde.

Nogle overtrykskamre er udstyret således, at meget dårlige og respiratorafhængige patienter i intensiv behandling kan behandles der. Når der gives ekstra ilttilskud i overtrykskammeret, er der fare for iltforgiftning, først og fremmest som påvirkning af hjernen og kramper. Af denne grund må høje iltkoncentrationer kun anvendes i korte perioder ved overtryksbehandling.

• lungerne
• respiratorbehandling
• iltbehandling
• dykkersyge