bidanomali

Bidanomali er en fællesbetegnelse for tilstande, hvor tænderne i over- og underkæben ikke passer sammen som ved normalt sammenbid. Der skelnes sædvanligvis mellem dentale bidafvigelser, hvor tandstillingen ikke er optimal, og skeletale afvigelser hvor kæbernes størrelse og/eller vinkling i forhold til hinanden medfører unormalt sammenbid. Kombinationer af dentale og skeletale afvigelser er almindelige.

Faktaboks

Etymologi: Ordet bidanomali er sammensat af bid og anomali, som kommer af græsk anomalos af nægtende a- og homalos 'jævn' af homos 'lig, samme'.

Afhængig af sværhedsgraden kan bidanomalier medføre nedsat bid- og tyggefunktion, fonetiske problemer og øget risiko for anden tandsygdom. Der kan også være kosmetiske formål med behandling af tilstanden.

Årsager

Bidanomalier skyldes som regel forstyrrelser i kæbernes vækst gennem barndom og ungdom. En undtagelse er skader, for eksempel kæbebrud, som kan medføre en akut opstået afvigelse.

Der kan være adskillige årsager til, at kæberne ikke vokser i harmoni med hinanden. Oftest er der tale om arvelige forhold, og også en lang række syndromer er forbundet med forskellige bidanomalier. Ydre påvirkninger, som kæbeoperationer i ung alder, strålebehandling eller infektioner, kan også forstyrre vækstzonerne i kæberne. Personer, der er opereret for ganespalte, vil eksempelvis ofte have en underudviklet overkæbe og underbid. Dette skyldes både den underliggende defekt i overkæben, men også at arvæv efter operationen hæmmer væksten.

Vanemæssige forhold og tandudtrækning

Bidanomalier kan også skyldes vanemæssige forhold. Stærkt tungepres mod fortænderne eller langvarig brug af sut eller fingersutning kan medføre bidafvigelser. Også tidlig udtrækning af tænder, fx på grund af udbredt karies, kan give fejl i tandstilling og forstyrre kæbernes vækst.

Anden sygdom i kæberne

Bidanomalier kan også opstå som følge af anden sygdom i kæberne. En degenerativ tilstand i kæbeleddene som følge af leddegigt kan fx føre til afkortning af underkæben, så biddet ikke længere passer. Parodontitis, en almindelig betændelsestilstand i tændernes støttevæv, kan føre til tandløsning, der på sigt kan føre til dentale bidafvigelser.

Forskellige bidanomalier

Bidanomalier beskrives oftest efter, hvordan tænderne i over- og underkæben mødes ved sammenbid. Ved normalt sammenbid vil alle tænderne i over- og underkæben møde hinanden. Overkæbens fortænder vil ligge lidt foran underkæbens, samtidig med at overkæbens hjørnetænder og seksårstænder står omtrent en halv tandbredde bag de respektive tænder i underkæben.

Set fra siden, det vil sige i sagittalplanet, vil dette efter den såkaldte Angles klassifikation beskrives som "Angle klasse I". Klasse II og III beskriver henholdsvis en overbids- eller underbidsrelation. Over- og underbid kan skyldes fejl i tandstillingen eller et ugunstigt forhold i størrelsen mellem over- og underkæben som ved retrognati eller prognati.

Overkæbens tandbue er normalt noget bredere end underkæbens. I tilfælde, hvor underkæbens tandbue er bredest, er der et krydsbid. I modsat fald, hvor overkæbens tandbue er så bred, at den helt overlapper underkæbetænderne og "glider udenpå" disse, er der et saksbid.

Hvis tænderne i over- og underkæben ikke møder hinanden ved sammenbid, har man et åbent bid. Apertognati er en almindelig betegnelse, især når dette gælder fortænderne.

Behandling af bidanomali

Tandregulering er den mest almindelige behandlingsform for bidanomalier i Danmark, og mellem hvert tredje og fjerde barn i Danmark modtager sådan behandling for større eller mindre afvigelser. Ved tandregulering anvendes forskelligt apparatur, der ved påvirkning af tænderne ændrer kæbernes vækst og tændernes stilling. De fleste behandlinger gennemføres i børnenes vækstperiode, hvorunder effekten af tandreguleringen er størst.

Tandudtrækning

Hvis der er stor trangstilling mellem tænderne, kan tandudtrækning, eventuelt i kombination med tandregulering, medføre en udjævning af tandbuen eller reducere et overbid.

Kirurgi

Ved større skeletale afvigelser kan det være aktuelt at foretage kirurgiske indgreb med det formål at korrigere kæbernes størrelse og/eller vinkling. Dette gøres ved såkaldt ortodontisk kirurgi. Det er almindeligt at afvente med en sådan behandling, til personen er færdigudvokset.

Restaurativ tandbehandling

Især hos voksne kan forskellige bidanomalier også korrigeres med restaurativ tandbehandling, som beslibning eller opbygning af tænder, eller fremstilling af kroner eller broer, der tager hensyn til bidforholdene.

Behandling af grundlidelse

Bidanomalier, der skyldes skade eller sygdom opstået i voksenalderen, tager udgangspunkt i behandling af grundlidelsen. Først når denne er under kontrol, kan der udføres bidkorrektioner.

Læs mere i Lex

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Store medisinske leksikon (Store norske leksikon)

Støttet af:

Fonde, der har bidraget til Lex’ sundhedsfaglige projekt

Senest ændret:

11. marts 2026, se alle ændringer

VILKÅR FOR GENBRUG:

begrænset genbrug

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Holmstrup, Palle; Løes, Sigbjørn: bidanomali i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/bidanomali

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Kæbekirurgi

Palle Holmstrup

Professor emeritus, dr.odont., Københavns Universitet